Dødslængsel

Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb
 Og længes efter glemslens søde aflad
 Livets sang er nu larm og støj
 En overdøvende storm af stilhed
 Den sidste skygge af håb er glemt
 Forfulgt af søvnløshedens visne drømme
 Drømmer jeg om døden igen
 Indtil der slukkes for længslens elendighed
 I min seng af torne plajes ingen sår
 Forrådt af illusionens efterveer
 Drømmer jeg om intethedens ro
 En frihed fra lede og sorg
 Den sidste flamme er slukket for længst
 Min sidste nadver badet i tårer
 Drømmer jeg om døden igen
 Indtil livets forbandelse forlader min sjæl
 Når alt er tabt
 Og alt er ødelagt
 Og selve viljen til håb er kvalt
 Livets træ, falmet gråt, og brændt
 Og efterladt som aske
 Det sidste håb er borte og glemt
 Indtil drømmen om døden bliver virkelighed