Ensomhed

Som en dråbe i et stormombrust hav
 Som et græsstrå i den isnende vind
 Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik
 Vil vi alle mærke hvor små vi er
 Som frostens faste greb om livets evindelighed
 Som et minde af papir som brændes ihjel
 Som høstens kulde når solen føres bort
 Vil vi alle kende ensomhed
 Tomgang og tomhed
 Afsondret og uden fred
 Forvildelse i indbildt kærlighed
 Livets mening findes intet sted
 Kun tomme løfter om håb og glæde
 Vildfaren alene i livets storm
 Som forladt i isolationens endeløse malstrøm
 Langt borte fra lysets varme
 For evigt gribende efter håbet, så fjernt
 Intet lys i tågen
 Ingen stemme i mørket
 Glemt i evighedens monotoni
 Gudsforladt på rejsen mod døden
 Som en dråbe i et stormombrust hav
 Som et græsstrå i den isnende vind
 Som høstens kulde når solen føres bort
 Vil vi alle kende ensomhed