Barndommens Gade

Jeg er din barndoms gade
 Jeg er dit væsens rod.
 Jeg er den bankende rytme
 I alt hvad du længes mod.
 Jeg er din mors grå hænder
 Og din fars bekymrede sind,
 
 Jeg er de tidligste drømmes
 Lette, tågede spind.
 Jeg gav dig min store alvor
 En dag du var vildt forladt
 Jeg dryssed' lidt vemod i sindet
 En drivende regnvejrsnat.
 Jeg slog dig engang til jorden
 For at gøre dit hjerte hårdt,
 Men jeg rejste dig varligt op igen
 Og tørrede tårerne bort.
 Det er mig der har lært dig at hade
 Jeg lærte dig hårdhed og spot.
 Jeg gav dig de stærkeste våben
 Du skal vide at bruge dem godt.
 Jeg gav dig de vagtsomme øjne
 På dem skal du kendes igen,
 Møder du en med det samme blik
 Skal du vide han er din ven
 Jeg er din barndoms gade,
 Jeg er dit væsens rod.
 Jeg gav dig de vagtsomme øjne
 På dem skal du kendes igen.
 Møder du en med det samme blik
 Skal du vide han er din ven.
 Jeg er din barndoms gade,
 Jeg kender dig altid igen
 Igen